Hotel Icefiord Ilulissat søger personale til sæsonen 2026
Allerede fra marts begynder vi at få travlt på Hotel Icefiord - et af Ilulissats førende hoteller, som ligger lige ud til Grønlands berømte Diskobugt. Derfor leder vi efter nye kollegaer, som kan starte midt februar 2026 og blive hos os gennem sommerhøjsæsonen gerne frem slut august (og måske længere.)
Du bliver en del af vores faste og engagerede team i hotellets restaurant eller reception.
Vi søger: TjenereVores tjenere arbejder tæt sammen med køkkenet. Du bliver enten tilknyttet morgen- eller aftenholdet i vores restaurant.
Som morgentjener er dine primære opgaver at hjælpe med anretning og opfyldning af vores lækre morgenbuffet samt opdækning, afrydning og opvask.
Som aftentjener vil du først og fremmest vejlede gæsterne i deres valg af mad og vin, serverer og præsenterer menuen, skabe en hyggelig og nærværende stemning og håndterer betaling og afregning.
ReceptionisterVores receptionister er hotellets ansigt udadtil. Dine opgaver omfatter velkomst af gæster, check-in/check-out, besvarelse af henvendelser på mail og telefon, håndtering af bookinger, samt at give vores gæster information og vejledning.
Du har et tæt samarbejde og kommunikation med hotellets øvrige afdelinger og bidrager til, at den daglige drift forløber gnidningsløst samtidig med at gæsterne får den bedst mulige oplevelse.
Vi leder efter dig, der:- Gerne har erfaring som tjener eller receptionist
- Taler engelsk og enten dansk eller grønlandsk
- Er positiv, udadvendt og har et stort servicegen
- Er nysgerrig og lærevillig, men også selvstændig og løsningsorienteret
- Er en teamplayer, der bidrager til et godt kollegialt fællesskab
- Er god til og forstår vigtigheden af klar kommunikation med dine kollegaer
- Er fleksibel og trives med, at planer nogle gange ændrer sig – især i Grønlands omskiftelige vejr og logistik
- Kan arbejde i perioden 15. februar – 1. september 2026 (nogle stillinger kan starte/slutte tidligere eller senere)
- Et alsidigt job på et velfungerende hotel med frihed under ansvar
- Et dynamisk og til tider travlt arbejdsmiljø, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab
- Betalt rejse (fly og/eller båd) tur/retur til Ilulissat i Grønland eller Danmark
- Medarbejderpakke med hjælp til logi (typisk i fælleshuse) og kostordning
- Gode personalerabatter på overnatning, oplevelser og restaurantbesøg i vores søsterselskaber
- En unik arbejdsplads der byder på oplevelser, erfaring og venskaber for livet
- Ansøgningsfrist: fredag den 5. december 2025
- Alle ansøgninger og CV’er skal uploades her på siden
For ansøgere i Grønland:
Samtaler afholdes i Ilulissat eller online via Teams 8.–11. december 2025
For ansøgere i Danmark:
Der afholdes samtaler fysisk i Ry, Danmark, søndag den 14. december 2025, hvor du forventes at deltage hele dagen. Ud over samtaler vil du løse mindre opgaver, og repræsentanter fra Hotel Icefiord er til stede, så du kan få svar på dine spørgsmål.
For ansøgere fra øvrige lande:
Samtaler afholdes online via Teams 8.–11. december 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Hvalsøe på job@topas.dk
Hvem er vi?
Hotel Icefiord er en del af Topas Explorer Group.
Topas Explorer Group er en familieejet virksomhed, der består af en række lokaltforankrede datterselskaber i Danmark, Grønland og Vietnam. Vi arbejder indenfor turisme, transport og hotelbranchen. Siden vores første rejse til Marokko i 1973 har vi været drevet af nysgerrighed, eventyrlyst og ønsket om at begejstre både vores gæster og medarbejdere.
Du kan læse mere om Topas Explorer Group her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Topas Explorer Group, Bakkelyvej, 8680 Ry
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6e36ed6e-fac3-4202-95c4-4237f21f8f45