Med 54 solgte boliger inden for det seneste år har home Ry været med til at hjælpe mange boligsælgere videre. Forretningen kombinerer et indgående kendskab til lokalområdet med et stort netværk på tværs af Østjylland og lægger samtidig vægt på den personlige dialog gennem hele boligsalget.
Når en bolig skal sælges, spiller kendskabet til lokalområdet en vigtig rolle. Hos home Ry bor ejendomsmæglerne selv i området og kender derfor både skoler, institutioner, indkøbsmuligheder og de forskellige dele af lokalområdet.
Det lokale kendskab bruger mæglerne blandt andet, når boligen skal vurderes og prissættes, men også når områdets kvaliteter skal formidles videre til potentielle købere.
Resultaterne kan også ses i salgstallene. home Ry har solgt 54 boliger inden for det seneste år og arbejder med blandt andet villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, andelsboliger samt lyst- og landejendomme.
Køberne findes også uden for Ry
En vigtig del af salgsarbejdet er at få boligen ud til de rette købere. Her benytter home Ry både lokal og regional markedsføring, sociale medier og eget køberkartotek.
Samtidig samarbejder forretningen på tværs af homes forretninger i Ry, Skanderborg og Aarhus. Det er særligt interessant for boligsælgere i Ry, fordi home oplever, at mange af områdets købere kommer fra Aarhus og søger mod områderne syd for byen.
Netværket giver dermed home Ry mulighed for at skabe kontakt mellem lokale boligsælgere og købere, der måske endnu ikke selv har fundet vej til boligen.

Personlig dialog gennem hele salget
Hos home Ry lægges der samtidig vægt på, at sælgeren kan følge med undervejs. Via myhome er det muligt at følge interessen for boligen og se tilbagemeldinger fra blandt andet fremvisninger og Åbent Hus.
Den personlige service bliver også fremhævet af tidligere kunder. I en anmeldelse på Trustpilot, hvor home Ry får 5 ud af 5, lyder det: "Super god service. Professionelt materiale. Super hurtigt salg via kundekartotek, til den helt rigtige pris"
home Ry tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering, hvor boligejeren kan få et bud på boligens aktuelle værdi og høre mere om mulighederne for et salg.
Mandag: 9.00 - 17.00
Tirsdag: 9.00 - 17.00
Onsdag: 13.00 - 17.00
Torsdag: 9.00 - 16.00
Fredag: 9.00 - 16.00
Lørdag: Fremvisninger
Søndag: Fremvisninger