”Pluk’n’Play” spillede op til det bedste på en varm sommeraften. ”Pluk’n’Play” kvitterede med en musikalsk glæde og energi. Vi fik et genhør med Jonathan Christensen nummer fra sin EP plade ” Sømand, jeg elsker dig”. Det er hans egen tekst og melodi, Den gav pote hos de 600 tilhørere på pladserne.
Det var havnekoncerternes 5. koncert. En koncertaften som tiltrak publikum i alle aldre.
Musikerne var Klaus Hahn Christensen (guitar/vokal), Jonathan Christensen (guitar/vokal), Benny Husted (cajon/vokal) og ikke mindst den pragtfulde sangerinde Rikke Eeg Petersen.
Der var lovet publikum ”en levende jukebox”, og det fik de, med mange kendte numre. ”Perfect” af Ed Sheeran” , ”Det glade pizzabud” af Rasmus Nøhr, Kim Larsens ” Køb bananer” og Peter AG’s ” Hvorend jeg går hen”. Blot for at nævne nogle af de 17 numre der blev spillet.