Bliv selvstændig salgskonsulent med fokus på langsigtede kunderelationer

dato

Motiveres du af at drive langsigtede og projektbaserede salgsprocesser? Leder du efter et alsidigt job, hvor du både arbejder med opsøgende salg, udvikler din egen kundeportefølje og er tæt på kunderne i hverdagen? Så er du måske vores nye Sales Consultant!

Du bliver en del af et erfarent og kompetent salgsteam med stærkt samarbejde og høj faglighed. Samtidig får du en solid backoffice-afdeling i ryggen, som støtter dig gennem hele salgsprocessen. Hos os hjælper vi hinanden, deler viden og har fokus på at skabe gode kundeoplevelser – både internt og eksternt.

“Det her er en rolle for dig, der gerne vil have frihed under ansvar og samtidig arbejde med løsninger, der virkelig gør en forskel i menneskers hverdag. Du får en hverdag med masser af selvstændighed, stærke relationer og mulighed for at præge din egen succes, og samtidig har du et team i ryggen, der hjælper dig hele vejen. Hvis du trives med langvarige relationer, faglig sparring og at være tæt på kunderne, så er det her et virkelig spændende sted at være”, siger Sales Director, Claus Lund Albertsen.

Om jobbet

Du får en selvstændig rolle med ansvar for din egen portefølje og salgsproces. I starten vil du primært arbejde med salg af vores løsninger inden for pusleborde til daginstitutioner, og over tid får du mulighed for at arbejde bredere med vores sortiment inden for hjælpemidler.

Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Ry, men størstedelen af din hverdag foregår ude hos kunderne. Typisk vil du være på farten 3-4 dage om ugen og møde kunder i hele landet.

Dine primære opgaver bliver:

  • Optimering og videreudvikling af salget inden for et eller flere produktsortimenter, herunder løbende vurdering af nye salgsmuligheder på nye og eksisterende markeder
  • Forhandling med kunder samt identifikation, undersøgelse og kontakt til potentielle kunder med fokus på at opbygge stærke og langvarige relationer
  • Fastholde og udvikle relationer med eksisterende kunder, herunder introduktion af nye produkter og løsninger
  • Sikre, at vores kunder oplever høj kvalitet inden for kundeservice, teknisk rådgivning og support
  • Arbejde struktureret med salgsprocesser, værktøjer og CRM i tråd med vores retningslinjer

Hvem er du?

Du behøver ikke at kende vores branche på forhånd – det vigtigste er, at du er nysgerrig på at lære den at kende, og at du motiveres af relationer, rådgivning og langsigtet salg.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende salg eller projektsalg, gerne mod offentlige kunder
  • Trives med mange kontaktflader og kan kommunikere naturligt med både brugere, fagpersoner og beslutningstagere
  • Har interesse for tekniske løsninger og evner at omsætte behov til konkrete muligheder
  • Arbejder struktureret og er vant til at bruge CRM og digitale værktøjer i din hverdag
  • Vi lægger især vægt på din personlighed og din tilgang til arbejdet. Du er nysgerrig, tager initiativ og motiveres af at forstå kundernes behov i dybden. Du trives i en rolle med stor frihed, hvor du selv er med til at skabe resultater og udvikle relationer over tid.
  • Du skaber naturligt tillid omkring dig og har energi, drive og vedholdenhed i måden, du arbejder på. Samtidig trives du med længere salgsprocesser, hvor gode relationer og stærke løsninger går hånd i hånd.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Sales Director, Claus Lund Albertsen på (+45) 21 68 37 90 for at høre mere om jobbet.

Vi vurderer alle kandidater og indkalder til samtaler løbende.

Bemærk, at vi kun har brug for dit CV, når du søger jobbet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Pressalit, Pressalitvej, 8680 Ry

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a4ab737d-2e01-4bde-bf1b-3db627cda105

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet