Vil du stå i spidsen for et erfarent produktionsteam og sikre stabil drift, høj kvalitet og løbende udvikling? Trives du tæt på produktionen, hvor du både er synlig på gulvet og arbejder struktureret med performance, KPI’er og opfølgning? Så er det måske dig, vi søger som Teamleder til toiletsædeproduktionen hos Pressalit.
Hos Pressalit er præstation og ansvarlighed tæt forbundet. Vi er en danskejet højteknologisk produktionsvirksomhed med base i Ry, og med eksport til store dele af verden. Du refererer til Produktionschefen og bliver en central del af den daglige ledelse i produktionen med stor indflydelse på både mennesker, processer og resultater.
En synlig leder med stærk procesforståelse
Som teamleder har du det daglige ledelsesansvar for medarbejdere på skiftehold og sikrer sammenhæng, stabilitet og tydelig overlevering mellem holdene. Du arbejder tæt på produktionen, er synlig på gulvet og har samtidig blik for helheden gennem systematisk opfølgning på drift og performance.
Dine centrale opgaver bliver bl.a. at:
- Skabe et sikkert arbejdsmiljø sammen med medarbejderne og arbejdsmiljøorganisationen
- Lede, motivere og udvikle et erfarent team med fokus på trivsel, fastholdelse og performance
- Sikre effektiv ressourceudnyttelse og stabil drift i en masseproduktionskontekst
- Arbejde struktureret med KPI’er og iværksætte korrigerende tiltag ved afvigelser
- Understøtte standarder, SOP’er og opfølgningsrutiner, så forbedringer fastholdes
- Indgå i tæt tværgående samarbejde med bl.a. vedligehold, planlægning, PTA og kolleger i produktionen
- Bidrage aktivt til Lean-arbejde og løbende forbedringer – i tæt dialog med medarbejderne
Du møder ind kl. 5.30 og er med til at sikre en god overlevering fra nathold til daghold. Rollen kræver derfor fleksibilitet og lyst til at være en samlende figur på tværs af skiftehold.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en stærk og tillidsvækkende leder, der formår at kombinere tydelighed og involvering. Du er omstillingsparat, udviklingsorienteret og god til at få medarbejderne med på forandringer – også når det kræver svære samtaler og klare forventninger.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har solid erfaring med ledelse i en produktionsvirksomhed med høj volumen
- Har stærk procesforståelse og interesse for råvarer, værktøjer og fremstillingsprocesser
- Har kendskab til plast-, metal- eller andre proceskritiske produktioner
- Trives med at veksle mellem ledelse på gulvet og analytisk opfølgning bag skærmen
- Arbejder struktureret, datadrevet og vedholdende med forbedringer
- Er en holdspiller med stærke samarbejdsevner på tværs af funktioner
- Kommunikerer klart og respektfuldt – også når der skal stilles krav
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din erfaring og evne til at forstå og lede komplekse produktionsprocesser.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Chief Operating Officer, Henrik Damborg på (+45) 23 63 52 30, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi vurderer alle kandidater, og indkalder til samtaler, løbende.
Bemærk, at vi kun har brug for dit CV, når du søger jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Pressalit, Pressalitvej, 8680 Ry
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/40e1dea3-6883-44c8-9068-1b5b02f8a149