Cykel event for kvinder - Dirty Ry med Ladies Cycling Lounge

Foto: Tikøb event .
Profilbillede
dato

Ladies Cycling Lounge, herunder værtinderne Christina Siggaard og Majbritt Mortensen byder kvinder, der cykler med på "skov"tur. Ikke at forveksle med en "overlevelsestur", nej, vi kalder det glamping.

Turen vil starte og slutte i Ry, med overnatning i shelter på Sletten. Du vil have ca. 80 km i sadlen, der forventes at tage omkring 4 timer, både lørdag og søndag, i området omkring Ry. Der vil undervejs være indlagte depoter - det er altså en tur, hvor det sociale er i højsæde. 

Hvornår er eventet: 14. - 15. august, mere info følger
Hvor starter vi: Siimtoften, ved Kvickly Ry
Overnatning: FDF Sletten, shelter - her er der toilet- og badevogn til rådighed

Vi vil have kok på, der kommer og laver lækker mad til os ved shelterpladsen. Hvis du melder dig til denne tur, kan du forvente en weekend fyldt med gode oplevelser, lækker mad, godt og højst sandsynligt nyt selskab/bekendtskab og fede grusruter. 

Vi håber at se dig i august til en fed weekend, i det fri. 

Vh. Majbritt og Christina 

Kilde: Christina Siggaard