BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være vores engagerede og respektfulde nye leder, og sætte dit præg på Kildebjergs fortsatte udvikling? Har du lyst til at samarbejde med en fagligt dygtig og omsorgsfuld personalegruppe og en engageret forældregruppe?
Så har vi drømmejobbet til dig i naturskønne Ry!
Her vil du få et solidt ledelsesrum, hvor du i kraft af dine visioner og input til det gode børneliv kan være med til at skabe kvalitet, tryghed og sammenhængskraft i vores dejlige børnehus.
Vi har fokus på samværet og kvaliteten i de relationer, som børn og voksne indgår i, og på tryghed som fundamentet for et godt børneliv. Vi vil gerne være et fælles hus, hvor det er helt naturligt, at vi alle hjælper og passer på hinanden - uanset om du er barn eller voksen.
Kildebjerg er normeret til 94 børn, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Huset er stort og ligger på Kildebjerg, som er et nyere stort boligområde og fritidsområde i den østlige udkant af Ry. Der er stor legeplads og udeområde, og vi er meget tæt på masser af gode naturoplevelser.
Kildebjerg er en del af Dagtilbud Ry, som er et af de fem dagtilbud i Skanderborg kommune. Vi er et stort fælles dagtilbud bestående af syv børnehuse i Ry med fokus på mangfoldighed og det gode samarbejde.
Du får ansvar for mangeartede og spændende ledelsesopgaver – fra drift og faglig udvikling til strategisk ledelse. Ligeledes bliver du personaleleder for 24 kompetente og engagerede medarbejdere bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere og ansatte i vores produktionskøkken. Det er opgaver, du ikke vil stå alene med. I dagtilbuddet har vi et velfungerende ledelsesteam med dagtilbudsleder og seks kollegaer, som lægger vægt på god drift, sparring, udvikling og trivsel i jobbet.
Vi har udarbejdet en job- og personprofil, hvor du kan læse meget mere om, hvad vi søger samt hvad vi kan tilbyde og om den fremtid, vi ønsker at skabe sammen med dig.
Læs mere om os på Dagtilbud Rys hjemmeside.
Har vores opslag vakt din interesse, viser jeg dig gerne huset og giver en kop kaffe sammen med en snak om jobbet.
Kontakt Dagtilbudsleder Per Rasmussen på mail per.Rasmussen@skanderborg.dk eller telefon 29 80 62 73.
Ansøgningsfrist
14. januar 2024.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Kildebjerg, Kildebjerg Skovvej, 8680 Ry
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960700