Det er stadig muligt at få en kviktest i Ry Hallerne til og med uge 31. Derefter lukker Falck deres testcenter ned og testcenteret nedlægges.
Der er bedre kontrol med corona, og der er færre og færre, der benytter sig af en kviktest. Derfor er det besluttet, at det med udgangen af uge 31 ikke længere er muligt at få foretaget en kviktest i Ry Hallerne. Falck, som har stået for testcenteret, nedlægger det nu, og Ry Hallerne går tilbage til at blive brugt til andre formål.
På trods af at Delta varianten er stigende, nedlægges kviktestcenteret. Flere eksperter udtaler, at der er styr på coronasmitten, og at vi med vaccinationsprogrammet pt står godt i forhold til den stigende smitte. Ældre og sårbare grupper er nu vaccinerede, og det er primært den unge del af befolkningen, der rammes af corona. Jo længere vi kommer med vaccinerne, jo bedre ser det ud for hele befolkningen.
Hvis I skal nå at få foretaget en kviktest i Ry Hallerne, er det altså sidste udkald ved udgangen af uge 31. Derefter skal der findes andre alternativer, når I skal testes.