Har du erfaring med tavlebygning og styringstavler? Kan du samtidig se dig selv i en international virksomhed, hvor kvalitet og samarbejde er i fokus? Så læs med her!
På vegne af Condair i Ry søger Career | a JKS Company en engageret og dygtig tavlebygger/elektriker til at styrke deres tekniske team i produktionen.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Som tavlebygger/elektriker hos Condair vil du få en central rolle i produktionen af deres befugtningsanlæg. Du vil arbejde med alt fra tavlemontage til ordrebehandling, hvor kvalitet og præcision er afgørende. Dine opgaver vil spænde bredt og sikrer, at produkterne opfylder de højeste standarder.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Montage af tavler i henhold til specifikationer og tegninger
- Installation af elektriske komponenter og kabeltræk
- Lettere tegningsopgaver/ordrebehandling
- Teknisk gennemgang af nye ordrer
- Deltagelse i test af anlæg
Din ekspertise og personlighed
Vi leder efter en kompetent og engageret tavlebygger/elektriker, der trives med ansvar og præcision. Du er selvstændig i dit arbejde og formår at bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften. Samtidig er du en holdspiller, der bidrager til samarbejde og godt arbejdsmiljø.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet elektriker eller har en tilsvarende teknisk baggrund
- Har en grundlæggende forståelse for PLC
- Kan læse og forstå tekniske tegninger (PC-Schematic)
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med tavlebygning og styringstavler.
Condair tilbyder dig
Som en del af Condair kan du blandt andet se frem til:
- Mulighed for flekstid
- Et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Indflydelse på eget arbejde
- Arbejde med frihed under ansvar
- Mulighed for faglig udvikling og træning
- Højt informationsniveau, både i afdelingen og i virksomheden
- God work/life balance
- Løn efter kvalifikationer
- Sundhedsordning samt massageordning
- En aktiv personaleforening
Skal du være en del af Condair-familien?
Career varetager rekrutteringsprocessen for Condair A/S. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke fremgår af opslaget, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsspecialist, Nicolaj Kamstrup Tornbo, på tlf. +45 30 85 13 24.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet persondataforordningen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Career, Sintrupvej, 8220 Brabrand
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6134913