Få hjælp til din virksomhed med ny erhvervskoordinator

Profilbillede
dato

Har du planer om at starte selvstændig virksomhed eller udvide i Ry? Så er der hjælp at hente fra den nye erhvervskoordinator Gitte Just. 

Hun kan hjælpe med kompliceret sagsbehandling for nystartede virksomheder, men også assistere virksomheder, som gerne vil udvide produktionen. 

Gitte Just har arbejdet mange år som byggesagsbehandler med fokus på erhvervslivet. Hendes opgave er at opsøge virksomheder og hjælpe dem, når der skal ansøges og hentes tilladelser hos myndighederne. 

“Vi kan mærke, at interessen fra virksomheder, som ønsker at udvide deres aktiviteter eller etablere sig i Skanderborg Kommune er stor, og derfor styrker vi indsatsen yderligere på området. Med den nye funktion følger vi op på de anbefalinger, vi har fået fra vores erhvervsudvalg, hvor lokale virksomheder blandt andet var repræsenteret.”

Det fortæller borgmester Frands Fischer i Skanderborg Kommunes pressemeddelelse. 

Gitte Just kommer bl.a. til at have et tæt samarbejde med ErhvervSkanderborg og vil opsøge nye virksomheder der skal igang med at etablere sig. Målet er at hjælpe virksomhederne med sagsbehandlingen. 

“Virksomhederne skal føle, at der er et flow i den kommunale myndighedsbehandling, og at vi tackler udfordringerne, før de bliver til egentlige knaster, der bremser sagsbehandlingen. Hvis der er konkrete udfordringer, bliver min opgave at gå i dialog med virksomheden for at finde gode alternative muligheder, fortæller Gitte Just i kommunens pressemeddelelse. 

Gitte Just, som allerede er igang som erhvervskoordinator, kan træffes på mobil 2049 8294 eller gitte.just@skanderborg.dk

Kilde: Redaktionen