Fællessang i Fællesskabets hus - du er inviteret!

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Lions Ry inviterer til fællessang onsdag den 25. august klokken 9.00 i Fællesskabets hus.

Har du lyst til at bruge onsdag morgen i selskab med andre, en god kop kaffe og fællessang, så er det her nok noget for dig.

Der er fokus på fællesskab, når Lions Ry inviterer til fællessang i Fællesskabets hus.

Mere fællesskab kan du dårligt få noget andet sted og ovenpå en lang corona-nedlukning, er det vist hvad de fleste trænger til.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage. Arrangementet består af en times fællessang i “Multirummet”.

Her vil der blive sunget sange fra Højskolesangbogen og Ole Toftdahl fra Ry Højskole er med på flygel og synger for.

Efterfølgende vil Lions Ry gerne invitere dig på en kop kaffe og et rundstykke.

Her er der virkelig mulighed for at møde nye mennesker eller gense gamle bekendtskaber og få en dejlig start på onsdagen i samvær med andre.

Du finder Fællesskabets hus på Alleen 2 i Ry.

Kilde: Redaktionen