Fra genbrugsplads til værdipark

Profilbillede
dato

Med Rys nye værdipark ønsker Renosyd at sende et signal om at tage ansvar for affaldssortering. Værdiparken er nu åbnet.

Det er slut med Rys genbrugsplads, for den er erstattet af en Værdipark. Værdiparken skal ændre borgernes holdning til affald, udsmidning og sortering. Når vi sorterer rigtigt, har det vi smider ud nemlig stadig værdi. Det er netop intentionen bag den nye værdipark, fortæller Renosyd på deres hjemmeside:

”Her smider vi ikke affald ud - men vi sorterer, behandler og udnytter det, vi smider ud, rigtigt, så det har værdi” Værdiparkerne virkeliggør Renosyds vision om, at vi vil forandre affald til værdi for fremtiden.

Værdiparken er bygget op med indbydende rammer, der har til hensigt at sikre, at borgerne har lyst til at bruge tid på at sortere og har lyst til at komme igen. Værdiparken er bygget op med fleksible rammer og sorteringen er baseret på nemme processer. Her er bæredygtighed i fokus og det skal være let, lækkert og ligetil at sortere affald.

Læs mere om det spændende projekt her: https://www.renosyd.dk/ry-vaerdipark/ 

Kilde: Renosyd