Gnisten åbner dørene for opera på højt niveau

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Oplev opera på Gnisten den 10. august klokken 19.30. Her afholder spillestedet en festlig sommerkoncert med sopranen Johanne Thisted Højlund og tenoren Christian Damsgaard.

Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe.

Projektet er skabt af frivillige kræfter.

Gnisten er stolt af at dele deres program med jer og oplyser at netop dette opera-arrangement er lidt af et scoop.

Denne aften åbner Gnisten dørene for et opera-arrangement, hvor der er plads til både kendte og ukendte operahits.

De leveres alle med humor og vid.

Begge operasangere er kendte på de danske operascener og har mange roller på Den Kongelige Opera, Den Jyske Opera og udenlandske scener bag sig.

Denne aften akkompagneres operasangerne af koncertpianist Kristoffer Hyldig.

Efter koncerten byder Gnisten på et glas italienske bobler.

Koncerten er arrangeret med støtte fra Kulturstyrelsen og du kan få 10% rabat på din billet, hvis du er medlem af Gnisten-Musikværket Ry.

Koncerten starter klokken 19.30, men dørene åbner klokken 19.00. Koncerten slutter igen klokken 22.00.

Alle corona-restriktioner overholdes og pengene gives retur, hvis koncerten aflyses. Du kan læse meget mere og købe billet her.

Kilde: Redaktionen