Grundlovsfesten er i år rykket til den 11.september. Årets hovedtaler er Peter A.G som vil tale om “At høre til”.
I stedet for at aflyse Grundlovsfesten i juni, valgte Hotel Democracy at gøre noget andet.
Det sendte de denne pressemeddelelse ud om i maj:
“Lige nu har vi et rigtigt stort behov for at fejre fællesskabet ovenpå mere end et år med pandemi og isolation. Derfor vil vi ikke aflyse Grundlovsfesten 5. juni men har derimod valgt at flytte den til efter sommerferien. Det betyder, at vi lørdag formiddag 11. september kalder til den traditionsrige Grundlovsfejring med fællesskab, mening og musik.”
Nu nærmer vi os den 11. september og det betyder, at Grundlovsdag snart skal fejres. Hotel Democracy inviterer til fest på Himmelbjerget den 11.september klokken 10-12.
Her kan du møde årets hovedtaler, Peter A.G og høre hans tale om “At høre til”. Elever fra Ry Højskole og Frijsenborg Efterskole vil også bidrage med deres fortolkninger af temaet.
Du kan købe kaffe, te og rundstykker fra klokken 9.00.
Læs mere om arrangementet her.