Læsekredse hos ÆldreSagen - Vil du med?

Foto: Redaktion.
Profilbillede
dato

Mangler du et fællesskab hvor du kan dele dine læseoplevelser og blive inspireret af andres tanker og ord? Ældre Sagen sætter rammerne for nye læsekredse.

En læsekreds er en gruppe af mennesker mellem fem og ti personer, som mødes og diskuterer en bog, som de har læst i forvejen.

Når man mødes i læsekredsen, kan man enten diskutere bogen ud fra spørgsmål, som passer til bogen, man kan aftale at skiftes til at holde et lille oplæg om bogen eller man kan diskutere bogen frit. 

Formålet med en læsekreds er, at mødes med andre litteratur-interesserede, som vil indgå i et inspirerende fællesskab med fokus på en aftalt bog.

I en læsekreds kan man udfordre hinanden og læse bøger, som man ikke ellers ville have taget ned af hylderne.

Ældre Sagen i Ry vil stå for det praktiske omkring etablering af læsekreds, hjælpe med at vælge bog til læsekredsen og biblioteket skaffer bøgerne til alle deltagere i læsekredsen.

Man mødes en gang om måneden i læsekredsen og diskuterer en aftalt bog. Det er gratis at deltage og tilmelding kan ske til Else Midtiby på 24449922.

Læsekredsene starter den 1. september klokken 11 og afholdes sidste gang den 30. juni 2021 klokken 11.

Mødested aftales i de enkelte læsekredse.

Kilde: Redaktionen