BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være vores engagerede og respektfulde nye leder, og sætte dit præg på Fugldals fortsatte udvikling? Har du lyst til at samarbejde med en fagligt dygtig og omsorgsfuld personalegruppe og en engageret forældregruppe?
Så har vi drømmejobbet til dig i naturskønne Ry!
Her vil du få et solidt ledelsesrum, hvor du i kraft af dine visioner og input til det gode børneliv, kombineret med huset gode værdier og sammenhold, kan være med til at skabe kvalitet, tryghed og sammenhængskraft i vores dejlige børnehus.
Vi har fokus på samværet og kvaliteten i de relationer, som børn og voksne indgår i, og på tryghed som fundamentet for et godt børneliv. Vi vil gerne være et fælles hus, hvor det er helt naturligt, at vi alle hjælper og passer på hinanden - uanset om du er barn eller voksen.
Fugldal er normeret til 88 børn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Huset er stort og ligger i den østlige udkant af Ry med en stor skøn legeplads med egen lille naturgrund - tæt på masser af gode naturoplevelser.
Du får ansvar for mangeartede og spændende ledelsesopgaver – fra drift, personaleledelse og faglig udvikling til strategisk ledelse. Du bliver personaleleder for 24 kompetente og engagerede medarbejdere bestående af pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere og ansatte i vores produktionskøkken. Det er opgaver, du ikke vil stå alene med.
Børnehuset Fugldal er en del af Dagtilbud Ry, som er et af de fem dagtilbud I Skanderborg kommune. Vi er et stort fælles dagtilbud bestående af syv børnehuse i Ry med fokus på mangfoldighed og det gode samarbejde. I dagtilbuddet har vi et velfungerende ledelsesteam med dagtilbudsleder og seks kollegaer, som lægger vægt på god drift, sparring, udvikling og trivsel i jobbet.
Læs mere om os og vores ønsker til dig i person og jobprofil.
Har vores opslag vakt din interesse, og har du spørgsmål
eller ønsker et besøg, så brug følgende kontakt
- 15. juli – 31. juli:
Dagtilbudsleder Per Rasmussen på mail Per.Rasmussen@skanderborg.dk / telefon 29 80 62 73 - 1. august – 15. august:
Daglig leder David Nielsen på mail David.Nielsen1@skanderborg.dk / telefon 29 32 69 87
Frist
15. august 2024.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børnehuset Fugldal, Isagervej, 8680 Ry
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080449