Lions i Ry deler julepakker ud

Profilbillede
dato

Julen varer længe og koster mange penge, især hvis budgettet er stramt, og man gerne vil sørge for at alle får en rigtig god juleaften - især børnene.

Ligesom sidste år, kan enlige eller familier, der har svært ved at holde en ordentlig jul, ansøge om at få en julepakke fra Lions i Ry. 

Lions vurderer individuelt, og prioriterer børnefamilier først, når de donerede midler skal uddeles. Julepakkerne deles desuden ud, så de tilgodeser så mange af ansøgerne som muligt. 

Det er bl.a. overskuddet på 65.000 kr. fra julebanko i november, hvor en del af midlerne nu bruges til gode julepakker. 

I 2020 fik Lions ansøgninger fra 40 familier, og i år regner klubben med, at der vil komme endnu flere ansøgere, som har brug for en julepakke. 

Julepakkerne, som pakkes hos SuperBrugsen på Parallelvej i Ry, vil være tilpasset familiernes størrelse og det behov, som man skønner. 

I pakkerne er der f.eks. gode ting til julebordet, gavekort til slagter, og gaver til de mindre børn. 

Ansøgere får svar fra Lions senest den 14. december 2021. 

Du kan læse mere om julepakken her og finde ansøgningen her.

Kilde: Redaktionen