Oplev Dicte i Gnisten

Profilbillede
dato

Den 21. maj kan du komme til koncert med Dicte som gæster Gnisten i Ry. Gamle som nye numre er på aftenens program fra ’The Queen of Cool’.

Dicte er en af dansk musiklivs perler. Den danske sangerinde og sangskriver har ikke alene imponeret danskerne i radioen over flere årtier – hun har også imponeret på både scenen og i tv.

Covernumre, pigeband og forskellige optrædener banede vejen for Dictes store succes i bandet ’Her Personal Pain’, der fik sit store gennembrud i 1989. 

Med gruppen fulgte både pladeudgivelse, turnéer og støttekoncerter – gruppen gik i opløsning i 1993, hvor Dicte gik solo.

’The Queen of Cool’

Hun er gennem flere årtier gået under navnet ’Queen of Cool’. Hun kan da også lidt af hvert. Hun er ikke alene en populær sangerinde – hun kan også både skrive og optræde.

Hun har lavet musik til flere teaterstykker, film og tv-serier, ligesom hun også selv har optrådt på scenen og i film. Titelsangen i julekalderen, ’Absalons Hemmelighed’ er bl.a. et af Dictes værker.

Nu kan du selv se hendes magi på scenen i Gnisten. Her står programmet på såvel gamle som nye numre – en aften, der let kan blive en uforglemmelig oplevelse.

Kilde: Redaktionen