Ordblindeuge: Oplæg om ordblindhed på Ry Bibliotek

Profilbillede
dato

Uge 40 er Ordblindeuge, og det markeres også i Ry. I den anledning kan du høre et oplæg om ordblindhed på Ry Bibliotek:

Ordblindekonsulent Inge Burchardt holder oplæg torsdag d. 7. oktober kl. 16.30-18.00. Hun har elever fra ordblindeefterskolen Kragelund Efterskole med til oplægget. Disse elever er “de sande eksperter” i ordblindhed ifølge Inge Burchardt. Til oplægget deler eleverne tips til gode læse- og skriveprogrammer.

Ordblinde oplever stadig, at der er fordomme om læsevanskeligheder: At det hænger sammen med en lavere intelligens. Og at ordblinde “snyder”, når de bruger hjælpemidler: 

“Nogle elever har oplevet, at deres klassekammerater siger, at det er ”snyd”, at de må bruge hjælpemidler til at læse eller skrive. Men det er selvfølgelig forkert. Det er jo heller ikke snyd, at en person med nedsat syn bruger briller for at læse. En del af indsatsen handler derfor også om at få nedbrudt myter og fordomme.” Det siger ordblindekonsulent Inge Buchardt i en pressemeddelse fra Skanderborg Kommune. 

Du kan læse mere om de øvrige tiltag i Ordblindeugen her: Ordblinde får nye muligheder i Skanderborg Kommune

Kilde: Skanderborg Kommune