Pædagogmedhjælper til Tippethøjs vuggestue - Barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst og mod på at være en del af nogle skønne børns hverdag, så har vi en stilling lige til dig. Stillingen er et barselvikariat på 35 timer ugentligt, med start 22.april eller hurtigst muligt herefter. Du vil blive en del af teamet som er på vores vuggestuegruppe, samt en del af 17 dejlige børns hverdag.

Børnehuset Tippethøj er en 0-6 års institution og rummer 1 vuggestuegruppe som er normeret til 16 børn og vores 3 børnehavegrupper som tilsammen er normeret til 57 børn.

Vi ligger på toppen af Ry og har hurtig adgang til skov, mose, legepladser, eng og meget mere. Vi er gerne på tur i nærområdet flere gange om ugen og i næsten alt slags vejr. Derudover vægter vi aktiviteter og leg på stuen i små grupper med fokus på at være nærværende, tilgængelige og støttende voksende. I det daglige tager vi altid afsæt i det enkelte barn og vægter både at være aktive inde som ude – hvor både voksne og børn skal trives sammen.

I huset har vi fokus på legen og det sociale liv – venner, tryghed, nærvær, omsorg – er ting der bliver vægtet højt. I din ansøgning må du meget gerne give udtryk for, hvorledes du kan se dig selv arbejde ind i nedenstående forventninger til dig som medarbejder/kollega i børnehuset Tippethøj.

Vi søger derfor en medhjælper der

  • sammen med børnene og det øvrige personale, vil være med til at skabe en indholdsrig og spændende hverdag med trivsel, udvikling, læring og dannelse
  • vil være med til at skabe en tryg hverdag for vores børn i vores børnehus
  • er god til at danne relationer og ønsker et åbent og ærligt samarbejde med kolleger og forældre
  • forstår at møde børn på en omsorgsfuld og anerkendende måde og ser det enkelte barns ressourcer frem for begrænsninger
  • har et godt humør og et positivt sind, samt ser muligheder frem for begrænsninger
  • tager ansvar, er tydelig og bidrager med at være aktivt deltagende i praksis – leger på legepladsen, ser på verden sammen med børnene, er nysgerrig og går på opdagelse med børnene, synger med til samling osv.
  • er vild med udelivet og kan sætte aktiviteter i gang i uderummet sammen med børnene

Vi kan bl.a. tilbyde dig følgende
  • gode kolleger, søde børn og fokus på det gode samarbejde med forældrene
  • en arbejdsplads hvor der ses værdi i forskellighed og hvor alles stemme er vigtig
  • indflydelse, ansvar og mulighed for at udvikle og bruge dine kompetencer
  • kollegaer der vægter dialogen og samarbejdet højt

Yderligere informationer
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte daglig leder David Nielsen på telefon 29 32 69 87 eller pr. mail på David.nielsen1@skanderborg.dk

Ansøgningen samt relevante bilag skal være os i hænde senest mandag den 18. marts 2024.

Vi påtænker at have ansættelsessamtaler onsdag den 21. marts 2024.

Adresse: Tippethøj1, 8680 Ry

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skanderborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagtilbuddet Ry, Kildebjerg Skovvej, 8680 Ry

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007387

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet