Hvad er det bedste ved at bo i Ry - med dine ord?
“Ud over at Ry og omegn er utrolig smuk - alle årstider, så er det generelt nogle utroligt glade, positive og hjælpsomme mennesker som bebor området. Det må være noget i vandet.... Altså ikke det grønne der fra søen 😂”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Ry til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Mange af mine venner spiller Padel og som alt andet i Ry er der heller ikke gået på kompromis med herlighederne når det kommer til Padel-faciliteterne. Sammen med de øvrige tilbud, hallen, naturen og foreningerne i Ry, kan man næsten ikke undgå at få et lækkert aktivt fritidsliv - store som små.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Mon ikke jeg er en af de glade, positive Ry-borgere, som arbejder for at få nogle gode stærke fællesskaber op at stå. Det er sjældent at en ide ikke kan, vil, skal omsættes til noget virkeligt og godt.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“Åbn øjnene og se dig omkring. Gode folk der prioriterer byens fællesskab på forskellige måder, imponerende muligheder for at være aktiv, gode "herligheder" på vores restauranter og cafeer. Vi bor et dejligt sted - pas på det og inviter i det.”
Hvem i Ry vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Det er noget vi gør sammen - Tak til alle 😁”