Søndag den 23. maj skal hele Danmark gå sammen - hver for sig. Arrangørerne bag begivenheden har til hensigt at få danskerne til at bevæge sig mere i 2021.
Søndag den 23. maj skal du tage familie og venner under armen og tage dem med på en gåtur. We Walk - hele Danmark går sammen, Diabetesforeningen, Tæl skridt, Bevæg dig for livet - Løb og gang og Firmaidrætten står bag dette arrangement, som skal være med til at sætte fokus på mere bevægelse i hverdagen.
Det er gratis at deltage og du kan tælle skridt med “Alle skridt tæller”, dele din yndlingsrute og deltage i konkurrencer på selve dagen den 23. maj.
Ved at tælle skridt og have fokus på mere bevægelse i hverdagen, forbedrer du din sundhed og sætter gang i en god udvikling. Du kan udfordre venner, familie eller kolleger og tilmelde jer til “Online gå-event” søndag den 23. maj.
'Danmark Går Sammen' er en del af projektet 'Sammen i bevægelse', som går ud på at sætte Danmark i bevægelse i 2021 ved hjælp af 6 bevægelsesbølger, som hver har deres eget fokus.
Gå med sammen med resten af Danmark - tilmeld dig gratis her.