BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du interesseret i en spændende stilling i hjemmeplejen i Ry, hvor du blandt andet får en særlig funktion som hjemmetræner.
Vi søger en kollega sosu-assistent/hjælper eller med anden relevant sundhedsfaglig baggrund.
Du har medindflydelse på timetal og vagtplan, der er dog som udgangspunkt weekendvagt hver 2. uge i ulige uger.
Hjemmeplejen møder ind i ”Fællesskabets Hus” beliggende midt i Ry, hvorfra vi kører ud og løser opgaver i hele distriktet.
I aftenvagten er vi organiseret i én udekørende gruppe, hvor vi arbejder tæt sammen også med aftensygeplejersken.
Hvad tilbyder vi
- En arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- Medindflydelse på hverdagen og opgaveløsningen
- Gode og tætte kollegaer i aftenvagten: SSH, SSA, sygeplejerske med erfaring i kerneopgaven
- Oplæring og kollegial sparring ift. funktionen hjemmetræner aftenvagt
- At du i samarbejde med det tværfagligt team deltager i rehabiliteringsforløb SEL §83a og SUL §138 og deltager i planlagte opfølgninger på borgerforløb i det tværfaglige team
- Et konstruktivt og bæredygtigt arbejdsmiljø
- En sundhedsordning med mulighed for træning/behandlinger og lokal frugtordning
Vi forventer at du
- Er interesseret og motiveret for at arbejde rehabiliterende ud fra borgercentrede mål
- Kan dokumentere i og koordinere via vores dokumentationssystem, Cura
- Kan arbejde med stor faglighed og kreativitet ift. kerneopgaven
- Er teamplayer og anerkendende i din kommunikation og adfærd
- Kan reflektere over din egen og andres tilgange og evner at skifte kurs i en travl hverdag
- Evner den gode pædagogiske tilgang ift. borgere med særlige udfordringer
- Er engageret og aktiv i forhold til nye tiltag, og holder dig faglig opdateret
- Kan koordinere og tage fagligt ansvar ved nye udfordringer
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest. Der holdes løbende samtaler.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at høre nærmere ved leder af Hjemmeplejen Jette Lithén på telefon 87 94 88 02.
Ansøgningsfrist
2. oktober 2023.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skanderborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skanderborg Kommune, Fællesskabets Hus Alleen 2, 8680 Ry
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1524&ERId=85171
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907631