Spændende maleri-auktion på Gnisten

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Kom og vær med til en spændende auktion på Gnisten den 2. september. Her kan du være med til at støtte Gnistens unge.

Arrangørerne bag maleri-auktion på Gnisten inviterer nu dig med. Arrangementet er et samarbejde mellem handel, kunst og kultur i Ry og overskuddet fra auktionen går til Gnistens unge.

Gnistens unge består af et ungeudvalg i det nye spillested Gnisten. Gnisten har til formål at danne ramme om sociale arrangementer for unge i Ry og omegn med særligt fokus på musikken.

Arrangørerne ønsker at sætte fokus på de unge og på den positive forskel de gør for byen. I den forbindelse har den lokale kunstner Anne Risum malet et maleri, som mange i byen nok kender.

Maleriet af et par smukke dameben i røde sko og strømper er nemlig motiv på de indkøbsnet, der sælges i butikkerne i Ry i forbindelse med Unge-kampagnen.

Der er planlagt et festligt program på selve dagen, hvor der både er musik og stemning.

Du skal møde op torsdag den 2. september klokken 18.30 på Gnisten, Møllevej 22, 8680 Ry. 

Hvis du ønsker at byde på maleriet, kan du allerede afgive bud fra den 18. august og frem til selve auktionen. Startbuddet er 28.000 kroner.

Bud og spørgsmål skal rettes til Lone Nielsen, Ry City. Hun kan kontaktes på tlf.: 51921245 eller ved personlig henvendelse i Luna Sølv og Guld.

Kilde: Redaktionen