Når Charlotte Valløe fra Ry d. 13. mart skal holde et vågent øje med, at der ikke kommer til at foregå valgsvindel, så er det langt væk hjemmefra – hun er nemlig observatør på den caribiske nordkyst.
Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) er bl.a. med til at sørge for, at der foregår et demokratisk valg på den caribiske nordkyst.
I samarbejde med Enhedslisten, så sendes hele 15 valgobservatører afsted til Colombia i Afrika – Charlotte Valløe fra Ry er én af dem.
Hun glæder sig til oplevelsen og er slet ikke i tvivl om, at hun vil være i gode hænder trods tidligere uroligheder i landet.
Valgobservatør i Colombia
At være valgobservatør er nyt for den berejste Ry-ianer. Her skal hun sammen med et udvalgt korps af observatører være tilsted dagen før valget samt på selve dagen for at sikre, at alt går korrekt til.
Tidligere har Charlotte Valløe rejst meget bl.a. i Nicaragua, men Colombia er altså nyt for den 66-årige dansker. Colombia har indtil for nyligt været i en 50-års lang borgerkrig. Dog blev der for fem år siden underskrevet fredsaftale mellem regeringen og guerillabevægelsen Farc.
Jobbet som valgobservatør i Colombia består bl.a. i at overvåge, at der ikke foregår svindel med hverken valgkort eller stemmeurner.